I 2021 nåede boligsalget i den ‘gyldne trekant’, som består af de tre kommuner Marbella, Benahavis og Estepona, et historisk højdepunkt. Den tendens fortsatte ind i 2022.

Martin Juncher, CEO & Partner

Der er uomtvistelig dokumentation for den positive udvikling og popularitet i det større Marbella-område. Covid-19-perioden gjorde folk betydeligt mere fokuserede på og bevidste om, hvor de egentlig vil bo. Denne tendens er global, jf. The Economist, 30. april 2022.

Markedsefterspørgslen i første halvdel af 2022 viste en stigning på hele 73 procent i salget sammenlignet med samme periode i 2021.

Stigningen i salget fra 2020 til 2021 var 56 procent ifølge det spanske ministerium for offentlige arbejder (www.fomento.gob .es). Sammenlignet med tallet før covid-19 (2019) var stigningen i 2021 på 30 procent.

Markant stigning i salg af luksusejendomme

Yderligere har vi set en markant stigning i segmentet for luksusejendomme – herunder en eksplosion af salg på ejendomme til over €4.000.000 og usædvanlige budkrige forårsaget af et fald i antallet af luksusboliger til salg. Vi ser således en stigning i købers efterspørgsel, der driver priserne op på luksusejendomme samt ejendomme under opførelse.

For at imødekomme markedsefterspørgslen er der planlagt mellem 250 og 270 større udviklingsprojekter langs Costa del Sol i løbet af de næste par år. Så der er mange gode, moderne boliger i en generelt forbedret infrastruktur.

Med hensyn til prisfastsættelse har ejendomsportalen Idealista estimeret stigningen i de gennemsnitlige udbudspriser i Marbella. Fra midten af 2021 til 2022 er stigningen på 15,8 procent med en gennemsnitlig udbudspris på €3.658/m2 i kommunen sammenlignet med €2.604/ m2 i Malaga-provinsen som helhed.

KONTAKT OS OG HØR MERE

Hvis du ikke har læst vores boligguide, kan du downloade den her på vores hjemmeside – DOWNLOAD HER.

Scroll to Top